Praktikant med fokus på bæredygtig udvikling og 2030 Agendaen

Har du interesse for bæredygtig udvikling, er du god til kommunikation, og kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk hverdag i et nordisk/internationalt miljø? Så søg praktikantstillingen i Nordisk Ministerråds afdeling for Vækst og Klima. Praktikopholdet vil give dig erfaring med implementeringen af 2030 Agendaen og politiske processer i nordisk samarbejde. Stillingen indebærer spændende og afvekslende opgaver med stort ansvar.
 
Afdelingen for Vækst og Klima koordinerer det nordiske samarbejde inden for erhvervs-, energi-, og regionalpolitik, miljøpolitik, digitaliserings- og finanspolitik. Afdelingen varetager desuden det tværgående område for bæredygtig udvikling og 2030 Agendaen.
 
Vi søger en praktikant til arbejdet med bæredygtig udvikling og Generation 2030 programmet. Generation 2030-programmet har særligt fokus på temaet, bæredygtigt forbrug og produktion, hvilket er et af de områder hvor Norden har længst igen for at nå i mål med de 17 verdensmål.
 
Som praktikant bliver du del af et team bestående af en rådgiver, projektmedarbejder, koordinator og studentermedhjælper. Under praktikforløbet vil du bl.a. bidrage til implementeringen af Generation 2030-programmet, herunder udvikling og forberedelse af kommunikationsindsatser for at skabe debat og engagement omkring 2030-agendaen i Norden og internationalt.
 

 
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne for praktikanten vil bl.a. omfatte:

  • Bidrage til arbejdet med implementeringen af det nordiske Generation 2030-program.
  • Forberede og bistå i udviklingen af en eller flere større kommunikationsindsatser for at skabe engagement og debat omkring 2030-agendaen i Norden og internationalt.
  • Møde- og workshopforberedelse og afholdelse (bl.a. udsendelse af mødemateriale, e-mails, publikationer, forplejning til møder og workshops samt evt. deltagelse i møder og konferencer, inkl. referatskrivning).
  • Bidrage til forberedelsen af et nordisk side-event til ”High-level Political Forum” i FN, hvilket afholdes i juli 2019.
  • Læse rapporter og publikationer og sammenfatte indhold kort og koncist.
  • Kontinuerlig opdatering af Nordisk Ministerråds hjemmeside for bæredygtig udvikling og Generation 2030-programmet.
  • Udarbejdelse af Power points, notater, projektkontrakter, projektoversigter mv.

Praktikanten forventes at kunne arbejde selvstændigt under vejledning af den ansvarlige rådgiver for bæredygtig udvikling.
 
Krav til praktikanten
Stillingen ønskes besat af en studerende med en bachelorgrad, der har et 1-2 år tilbage af sin studietid. Der ønskes en ansøger som enten har erfaring eller stiftet kendskab med bæredygtig udvikling. Der er en fordel hvis ansøgeren har erfaring med kommunikationsopgaver, men ikke noget krav. Dertil vil det være en fordel hvis ansøgeren har stiftet bekendtskab med nordisk og/eller regionalt samarbejde, internationalt samarbejde, arbejde i en politisk organisation, program- og projektarbejde og have erfaring med administrative opgaver.
 
Praktikanten må gerne have erfaring med eller stiftet bekendtskab med:

  • bæredygtig udvikling og 2030-agendaen
  • kommunikationsopgaver og/eller kampagner
  • nordisk og/eller internationalt samarbejde
  • arbejdet i en politisk organisation
  • program- og projektarbejde og/eller administrative opgaver

 
Praktikanten skal være fortrolig med Word, Excel og PowerPoint. Det er en fordel, hvis du desuden har interesse for kommunikation, herunder hjemmesideredigering, sociale medier, infografik mv.
 
Vi forventer, at du er ansvarsfuld, arbejder struktureret, er løsningsorienteret, og initiativrig. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig kan samarbejde under definerede rammer. Du skal kunne trives i travle situationer og kunne lide at have mange bolde i luften.  Det er desuden vigtigt, at du er god til at kommunikere (både mundtligt og skriftligt) samt er fleksibel og serviceminded. Du skal være indskrevet som studerende på en uddannelsesinstitution i et af de nordiske lande.
 
Nordisk Ministerråd opfordrer studerende fra alle de nordiske lande til at søge stillingen. Stillingen er placeret ved Nordisk Ministerråds sekretariat i København, men kan potentielt indebære rejser til andre nordiske lande. Udgifter til eventuelle arbejdsrejser dækkes af arbejdsgiveren.
 
Arbejdssproget i sekretariatet er dansk, svensk og norsk (både skrift og tale), hvorfor du som arbejdssprog skal kunne begå dig på ét af de tre sprog. Det forventes desuden, at du behersker engelsk på et godt niveau i både skrift og tale.
 
Periode
Praktikanten søges for perioden 1. februar – 15. juni 2019.
 
Spørgsmål
Spørgsmål til praktikantstillingen kan stiles til rådgiver Trine Schmidt på trsc@norden.org eller pr. telefon +45 60 39 42 28.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesvilkår for praktikanter skal sendes til  Nordisk Ministerråds HR-afdeling på hr@norden.org.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for praktikantstillingen er onsdag d. 19. december. Interviews forventes afholdt i uge 2. Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, bachelorbevis og evt. udtalelser.
 


Skicka ansökan

Om stillingen

  • Søknadsfrist
    19. desember 2018
  • Arbeidsgiver
    Nordisk Ministerråd
  • Nettside
  • Arbeidssted
    Nordens Hus, København
  • Jobbnorge-ID
    161483
  • Omfang
    Heltid
  • Varighet
    Engasjement

Se mer

Finn andre stillinger